Erhvervskompentencer og Læringsmål
Når man udvikler et website, består hovedparten af brugergrænsefladen af html, css og nogle gange Javascript eller javascriptbaserede frameworks. Se de fire nedenstående videoer, som tilsammen giver dig hvad du behøver for at komme i gang med at lave enkle og brugbare front-end løsninger. I denne omgang er Javascript udeladt, men bliver inddirekte anvendt via Bootstrap.
HTTP og brugergrænseflader (14:26)
Kort forklaring af hvad der sker, når du henter en webside via en browser. Under overfladen benytter browseren sig af http-protokollen, henter først en html-side, og dernæst ekstra filer med css, javascript, billeder mm. Se også hvordan du kan se trafikken og headers via Developer Tools i Google Chrome.
HTML og brugergrænseflader (31:24)
Lær at anvende de hyppigst benyttede html-tags. Der laves en demo i IntelliJ, og du bør absolut kode med undervejs, så du selv får det ind i fingrene. Det vil også være oplagt at du tilføjer ekstra tags og indhold til demoen. Hvis du ikke allerede har installeret IntelliJ, så kan du hente en gratis version af Ultimate udgaven ved at ansøge om studenter medlemsskab.
CSS og brugergrænseflader (38:50)
HTML er struktur og indhold, CSS er farver og striber, styling og positionering. Eksemplet fra den forrige video om HTML, bliver stylet i denne video, og der tilføjes en række yderligere tags og elementer. Det anbefales også kraftigt at du koder med til denne video. Så sæt god tid af, og smøg ærmerne op.
Bootstrap og brugergrænseflader] (57:55)
Gør dine html-sider repsonsive med Bootstrap.
Disse links er til opslag efter specifikke emner og tags:
- https://www.w3schools.com/html/
- https://www.w3schools.com/css/
- http://html.net
- https://getbootstrap.com/
Disse videoer skal opfattes som referencevideoer. De er lange, men er gode hvis I har specifikke ting I ønsker at blive bedre til. I behøver med andre ord ikke at se dem fra en ende af.